Ha’ en udvekslingsstudent i en uge

Tirsdag, 08/12/2009 14:28

STØVRING: Det er lige hvad AFS lokalforening i Støvring tilbyder. Var det noget at prøve at have en ung mellem 15-18 år fra Thailand, USA, Tyskland eller Frankrig boende i en uge i januar? Så er chancen her nu. Sig velkommen til en ung mellem 15-18 år og ha´ vedkommende med omkring spisebordet og lær noget om ham eller hende og landet, hvorfra vedkommende kommer. En stor chance for at fortælle om vores liv og hjemegn.
AFS er en non-profit organisation, som giver unge mellem 15 og 18 år mulighed for komme ud i hele verden og tilbringe et år hos en lokalfamilie og gå i den lokale skole.
Endvidere modtager AFS Danmark cirka 150 unge mennesker fra hele verden her, og de tilbringer mellem fem måneder og 11 måneder hos en dansk familie.
AFS Støvring har indgået aftale med Lokalforeningen i Køge, så de sender deres seks udvekslingsstudenter en uge til Støvring for at lære os at kende. Nu har de boet hos deres danske værtsfamilie i seks måneder, og de er alle rimeligt gode til dansk, så nu skal de have muligheden for at se en anden del af Danmark.
Så nu er der chance for at få vedkommende i en uge i januar, hvor der vil være mulighed for at høre om ham eller hende - at lære noget nyt - at lære et nyt medlem af vores globale verden at kende.
Det eneste der kræves er en seng og tre måltider om dagen. Den unge skal gå på gymnasiet i ugens løb og ellers deltage i familiens daglige liv. Lokalforeningen sørger for diverse udflugter og for et fællesarrangement for de seks fra Køge samt deres værtsfamilier her i området. 
Lyder det ikke spændende - så kontakt lokalforeningen - og tilmeld jer til at give en ung fra vores verden en oplevelse, som ikke bare vil give den unge men også jer en unik mulighed for at lære lidt mere om verden og især om vores egen verden her.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"