Herre-god aften i STUBhuset

Tirsdag, 13/10/2015 15:34

STØVRING: Det er efterhånden blevet en fast tradition, at dette U2-kopiband giver koncert i Stubhuset én gang om året, og fredag den 2. oktober var det således 7. gang bandet gæstede Stubhuset. Traditionen tro erklærede forsanger Morten Marcher også denne fredag, at bandet havde sat sig for, at spille den bedste koncert nogensinde. Så fra ”første fløjt” var der lagt op til en festlig aften med gang i!
Scenen var udbygget med et podie ud i Salen, og der befandt forsanger Morten Marcher sig mere eller mindre under det meste af koncerten. Da Die Herren er et orkester, som publikum gerne må røre ved, så kom podiet helt til sin ret – især i slutningen af koncerten, hvor nogle af de glade og festlige publikummer endte på podiet sammen med forsanger Morten Marcher.
Bagved forsanger ”Mono” (Morten Marcher) stod også denne aften ”Topp” (Claes Topp) på bas, ”Haeggen” (Esben Nielsen) på guitar og ”Lord Nilsson” (Ulrik Hyld Nilsson) på trommer. Alle er de fantastiske musikere, og de formår at få det til at lyde som U2.
Publikum fik det de var kommet efter - en rigtig festlig aften og en stribe af de mange gode U2-klassikere, som de fleste kunne synge med på og danse til. Der var fuld knald på fra start til slut, og efter godt 20 numre fik publikum til allersidst et stort ”tak for i aften og på gensyn til næste år” med på vejen hjem (næste års koncert er allerede aftalt til fredag 30. september).

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"