Husk: Bibliotekerne er åbne

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 11/01/2022 15:02

VESTHIMMERLAND: Der har været et problem med indgangspartierne, som ikke ville åbne i nogle timer.

Men Vesthimmerlands Biblioteker råber nu op om, at de altså er åbne for alle.

De står ikke ligefrem øde hne, men der er plads til mange flere brugere trods corona, restriktioner og ønskelig forsigtighed.

- Vi er langt fra oppe på det antal brugere, som vi havde inden de seneste restriktioner. I oktober begyndte folk rigtig at strømme tilbage på bibliotekerne, men mange lader til at have sat lighedstgen mellem biografer og biblioteker. Folk bliver helt overraskede over, at vi har åbent. Myndighederne har ikke omfattet bibliotekerne i restriktionerne. Vi har nogen gode luftige biblioteker med god plads, og folk holder helt automatisk god afstand og bærer mundbind. Vi har aflyst arrangementer, men det skal da ikke forhindre en i at låne en god bog, film eller tegneserie. Jeg mener jo, at folk har brug for at få nogen kulturelle tilbud, og når alt det andet er lukket ned, så er vi glade for at kunne tilbyde et god roman, film eller tegneserie, så kan man tage kulturen med hjem i stuen, siger bibliotekschef Bo Jacobsen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"