Hvem husker ikke â€Moonlight Shadowâ€?
Onsdag, 17/02/2010 10:44
STØVRING: Fredag aften kom kvinden bag Moonlight Shadow Maggie Reilly til Stubhuset. Maggie Reilleya sangstemme er nøjagtig, som alle huskede hende. Så bemærkelsesværdig klar og ren. Uanset hvilke genre hun sang i så var det en oplevelse at se og høre hende i Stubhuset.
Maggie Reilley er skotsk og bor i dag i Glasgow. I 80’erne husker vi hende bedst fra Moonlight Shadow, Family Man, Foreign Affair og To France. Det føles for de fleste nok ikke så længe siden, at Moonlight Shadow var en ørehænger, dog må her tilføjes, at det var altså i 1983.
En levende kvinde, der lyser af livskraft. Imponerende at høre hendes stemme efter så mange år, stadig den samme klang, klarhed og sin helt egen dialekt og betoning. En tankevækkende oplevelse. Maggie Reilley er en kvinde, der har bevaret sig selv, været tro mod sig selv og ikke har mistet jordforbindelsen. Maggie’s musik og tekster har alle en historie at fortælle. Mange af teksterne handler om kvinden, der ikke ser sin elskede mere, eller om ægteskabet, der ender med at blive mislykket. Uanset temaet er det en hyldest til livet. Livet, der leves videre og at der altid er nye muligheder. – Sådan skal det jo også være. Se mulighederne.
Koncerten var en blanding af engelsk inspireret folkemusik, irsk folkemusik og en tilsætning af spansk temperament. Der kom rigtig mange gode numre denne aften. Echoes, om at bruge sin fantasi og gribe muligheden netop, når der er der. Ikke overveje så meget, det bliver en gevinst uanset. Maybe this time its win or loose.
Maggie Reilley stod alene på scenen og sang en folkevise, det var en stærk oplevelse, hun kan noget ganske særligt. Inden pausen fik vi et af de store hits fra dengang To France, stemning blev løftet, og på det tidspunkt var ikke mange klar til pause. Efter pausen blev stemningen hurtigt etableret og der kom rigtig mange dejlige melodier i et stærkt flow. Bandet, Maggie Reilley havde med sig, bestod af en håndfuld kompetente herrer Andy Roberts, guitar, Stuart Mackilop, guitar og keyboard, David Dunsmuir, guitar, Simon Little, akustisk og elektrisk bass og Alyn Cosker på trommer. De havde mange vinkler at supplere med, et velsammenspillet band med sikkerhed i alt. Nogle af numrene havde en jazz-lignende melodi og bandet spændte vidt.
Nummeret True Colors var smukt og som det blev sunget â€Beautiful as the rainbowâ€. Blandt publikum var der rigtig mange, der ikke havde sluppet Maggie Reilley i alle disse år, de kendte hendes numre og nynnede med på langt det meste. Der var en dejlig stemning i salen af nydelse både den nostalgiske fra, hvor var det lige jeg var dengang jeg hørte dette nummer og en stemning af lysten til at give sin ledsager et knus og lægge armen omkring ham eller hende. Det var tydeligt at fornemme, at der bredte sig denne ganske særlige stemning.
Jesus on the mailline, call him up and tell him, what you want, et rigtig fedt nummer, som fik smilet frem. Ja, hvorfor ikke ringe op og sige sådan skal det være fremover, hvis vi selv kan bestemme. Everytime you touch â€I feel I´m in heavenâ€, - den følelse er kraftig og det er ikke alle, der har den â€magiske håndâ€, der kan fremkalde denne følelse. Den er dyrebar, hold fast i den, hvis det kan lade sig. Everytime we kiss, I feel I could fly, - det er magi på højt niveau.
Slutnummeret var â€Moonlight Shadowâ€, der var stående applaus gennem hele nummeret og efterfølgende ville publikum bare ikke give op. Maggie Reilley kom på scenen igen og vi fik et par herlige ekstra numre.
Det var helt igennem en herlig aften i selskab med en ganske særlig kvinde. Maggie Reilley var træt efter koncerten, hun signerede alle de cd’ere publikum havde købt. Efterfølgende fortalte hun, at det havde været en stor glæde for hende at optræde i Stubhuset, det er ganske særligt for hende i disse små miljøer og hun følte aftenen var noget helt særligt. Hun sendte sin tak til alle, der havde været publikum. Danmark er noget specielt for hende, selv om det var koldt og snefyldt. Hun havde alligevel fundet en forretning, hvor hun købte strikkegarn, så hun havde noget til de aftener, hvor hun bare kunne sætte sig ned og slappe lidt af.
PFG
Ordet er dit