Ilone Dolmer besøgte Aktive Kvinder i Støvring

Onsdag, 20/01/2010 11:04

Torsdag den 14. januar var Ilone Dolmer gæst hos Aktive Kvinder i Støvring og hun fortalte om en tur, hvor en lille gruppe mennesker fra Danmark besøgte landsbyen Asembo i Kenya.  Ilone Dolmer beskrev en by, hvor der hersker HIV, malaria og tuberkulose og hvor skolegang ikke er en selvfølge, idet området er meget fattigt. Et lyspunkt på rejsen var et besøg på et kvindecenter, hvor der blev gjort en stor indsats for såvel kvinderne som deres børn. Centret havde et sundhedsprogrammer og der blev brugt tid og kræfter på at diskutere demokrati og frihed.
 Af generelle oplysninger hørte Aktive Kvinder, at Kenya har 33 millioner indbyggere og omkring 70 stammer. Befolkningen er primært katolikker, men med et stort mindretal af muslimer og en mindre del, der dyrker de traditionelle stammereligioner. I Kenya lever 60% af befolkningen under fattigdomsgrænsen og de har en umenneskelig høj børnedødelighed på hele 11,5%. Ikke underligt at den kenyanske regering har sat sit vigtigste mål som værende udryddelsen af fattigdom.
Ilone Dolmer gav Aktive Kvinder i Støvring en spændende og indholdsrig eftermiddag med sit foredrag og de mange tilhørere kan se tilbage på en god eftermiddag i Sognegården.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"