Intens stemning i Stubhuset
Onsdag, 25/11/2009 11:02
STØVRING: Giv ikke op, bliv ikke ædt af november, tid, tid, tid der skal gå, sang troubadouren Michael Falch i et af sine numre i Stubhuset torsdag den 12. november. En tekst der jo er helt aktuel i den mørke tid, hvor Michael Falchs koncert bestemt var værd at få tiden til at gå med.
Sangeren og sangskriveren den 52-årige Michael Falch, klædt i sort, indledte med at fortælle, at Støvring er en by som han tidligere bare kørte forbi, men aldrig troede at han skulle ind til. Men da Stubhuset kom, ændrede det sig, og denne koncert var hans tredje koncert i Stubhuset, som han mener, har gjort Støvring til den by, der har mest kulturel aktivitet i forhold til byens størrelse.
Numrene til koncerten var med Michael Falchs egne ord både nye, halvgamle og ældgamle. Fælles for hans numre er, at de bygger på selvbiografiske oplevelser. Mellem numrene fortalte Michael Falch om sit liv, fortalt som en rejse fra Jylland til København. Hans første stop var ved Hedensted, hvor hans daværende gruppe Malurt mødte deres lidt ukendte kolleger, der havde glemt deres tøj, og som derfor lånte Malurts tøj. Bandet var TV2. Michael Falch gav det ældgamle nummer â€Mød mig i mørketâ€, som fik publikum til at klappe begejstret.
Turen fortsatte videre til København, nærmere bestemt Vesterbros Torv som er et mystisk sted for Michael Falch. Det symboliserer et dilemma i hans liv, for på Vesterbros Torv ligger der en kirke og en bar dør om dør, og begge kaldte på ham i sin tid. Baren, som hedder Buddha Bar, vandt. Publikum var helt stille mens Michael Falch fortsatte historien om, at han en dag sagde til sig selv: â€Nu er det nuâ€. Han ville væk fra Buddha Bar. Derefter sang og spillede han nummeret â€Over Vesterbros Torvâ€.
Det lykkedes virkelig for Michael Falch at synge sjælen ud med sine melankolske numre. I et af dem â€Jeg binder mig aldrig igenâ€, spillede han klaver. Det gør han ellers sjældent, for han har det med at â€falde over de sorte tangenterâ€, som han sagde. I et af sine nye numre â€Lad mig lige se digâ€, sang han til og om sin ekskone Linda. Et utrolig smukt nummer, og min personlige favorit. Et andet nyt og meget smukt og melankolsk nummer, som vi også fik lov til at høre, er â€Trækfugle†der blev efterfulgt af â€Kære Vorherreâ€, som er mere let og lys.
Vi fik selvfølgelig også â€Et land uden høje bjerge†som publikum begejstret sang med på, og det sidste ekstranummer var hittet â€Superlove†fra 1981.
Der var en fantastisk stemning i Stubhuset hele aftenen, hvor Michael Falch udviste stor imødekommenhed og gav os en fantastisk musikoplevelse, men hvor han også viste os, de mørke sider af sit liv.
Ordet er dit