Jul i Skovhuset

Onsdag, 02/12/2009 09:14

STØVRING: Torsdag den 26. november dannede naturbørnehaven Skovhuset ramme om årets julefest. Traditionen tro var der lagt op til en hyggelig eftermiddag med børn, forældre, søskende og personale og omkring 160 deltog i arrangementet. Der blev klippet og klistret julepynt til børnehavens juletræ, som nu står flot pyntet i børnehavens allrum. I mens der blev julet i alle lokaler var Børnehaven vært med æbleskiver, saft, kaffe og te.
De tre aldersopdelte grupper optrådte med hver deres indslag. Den yngste gruppe underholdte med julesang og optrådte til ”på loftet sidder nissen”. Mellemgruppen Gåsebillerne gik Luciaoptog igennem børnehaven, og den ældste gruppe Spilopperne optrådte med Nisse Tim sjov. 
Alle børnene optrådte med stor beundring fra tilskuerne, og de blev alle hyldet med klapsalver.
Som traditionen foreskriver, skulle man danse om juletræet udenfor. Man sang tre kendte julesange, og den sidste, som man sang, er også forbundet med tradition, da der synges om Skovhusets egen Nissetim, som er børnehavens lille drillenisse i hele december måned. Man sang: 
”Der bor en lille nissetim på loftets mørke rum, bummelum. Der bor en lille nissetim på loftets mørke rum. Den tramper rundt, den stamper rundt. Den spiser grød for det er sundt. Der bor en lille nissetim på loftets mørke rum”.
Så mon ikke man har vækket Nissetim nu, så han er klar til at drille?
Herefter blev der kaldt ihærdigt på julemanden af alle børnene, og minsandten om ikke han dukkede op. Julemanden nåede kun lige at komme indenfor lågen til børnehaven før børnene så ham og susede hen til ham. Julemanden foreslog dog, at man skulle hen til juletræet igen og danse sammen med ham. Herefter var der slikposer til alle børn.
Med denne hyggelige eftermiddag er julen således skudt i gang i Skovhuset. December måned står på en masse hyggelige julearrangementer for børnene og måske også lidt juledrillerier af Nissetim.
Børnene får i løbet af julemåneden nissebamser med hjem, der vil være adventssamlinger, der er juletur for hele børnehaven til Vedsted Skovhus den 11. december  og der er optræden og hygge for bedsteforældre den 14. december. Den 18. december tager den ældste gruppe til julegudstjeneste. Så hermed er der lagt op til en hyggelig december for alle børn i Skovh
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"