Julens læsninger i Øster Hornum kirke

Onsdag, 16/12/2009 09:17

ØSTER HORNUM: Ligesom den årlige julekoncert er musik-gudstjenesten ”Julens læsninger” efterhånden blevet en fast tilbagevendende begivenhed i Øster Hornum kirke. Dette år ligger gudstjenesten fjerde søndag i advent, og vil som de foregående år, være en gudstjeneste med ekstra vægt på musik. Dette år leveret af kirkens klassiske kor, kirkesangere, organist, trompetist Per Iversen og organist Anders Mørk Larsen.
Repertoiret vil bla. indeholde musik fra G.F. Händels ”Messias”, og alle medvirkende vil således slutte gudstjenesten af med det berømte ”hallelujah-kor” fra oratoriet.
Derudover vil gudstjenesten veksle mellem julens læsninger fra bibelen, fællessang, instrumentale indslag og vokale indslag fra både kirkesangere, kirkesangerlaug, og selvfølgelig det klassiske kor.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"