Kæmpesejr

Onsdag, 02/12/2009 09:43

SULDRUP: U10 drenge fra Suldrup fik en kæmpesejr i søndagens kamp mod Nørager. Målscoren blev 22-2 til Suldrup og det var den mest velspillede kamp nogensinde. 
De spillede håndbold alle sammen, de spillede sammen, prøvede noget nyt og øvede det man havde lavet til træning.  
Teis Danielsen scorede to flotte mål på trods af en fiberskade i den ene balle. Christoffer Linde lavede et seværdigt stolpe ind mål fra fløjen. Andreas Lomholdt scorede sit allerførste mål. Man kæmpede og kæmpede sammen med Nikolaj som løb contra, lavede gennembrud igen og igen, men var meget uheldig i afslutningerne. Til sidst lykkedes det, han scorede, det var så flot at selv dommerbordet havde armene i vejret. 
Oliver Vinter holdt buret rent i første halvleg, scorede to mål og fik Kasper Bak igang med contraløbene. Kasper fik Small Star trøjen for sine talrige forsøg. Han lavede flere contra mål og kæmpede sig til mange andre chancer, han scorede fire flotte mål. Rasmus Tümmler og Rasmus Thorn scorede henholdsvis fire og tre mål på en blanding af langskud, gennembrug og hopskud. Kristian Hosbond var i dagens kamp også kandidat til Small Star trøjen for hans flotte spil, han scorede fire super flotte mål. çž”
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"