Kære borgmester Kære politiker i Rebild Kommune

Onsdag, 19/05/2010 09:41

I ville gøre Rebild Kommune kendt på landskortet, som den førende kommune indenfor unge og kultur området, have landets bedste folkeskole? Men, hvor blev den af i Rebild kommune?
Os borgere og bruger af Rebild Kommunes faciliteter har virkelig svært ved at se den service, svært ved at finde den bedste folkeskole netop her i Rebild Kommune.
Jeres egen ambition om at være den bedste folkeskole og give gode indlæringsmiljøer, det hænger jo ikke sammen, når I gang på gang skærer flere penge af budgetterne til skoleområdet. Vore skoler i vor kommune er jo allerede nogle af de billigste – der kan ikke spares mere, det er jo tydeligt for enhver.
Hvor er jeres bedste indlæringsmiljøer, jeres folkeskolefokus, jeres visioner hænger slet ikke sammen med jeres handlinger.
Vi synes faktisk ikke, at Rebild Kommune har gjort andet end at svinge sparekniven på unge og ældre området i lang lang tid. Og det tør virkelig siges, at sparekniven er kommet frem på vore skoler, kan I virkelig være det bekendt?  
Det er vore unge mennesker, der skal have den bedste mulighed og den bedste undervisning for at på sigt at komme til at blive vore bedste arbejdskraft i erhvervslivet/
kommunal livet m.m.
Vi ved via statistikker, at vore skoler er nogle af de billigste i dagens Danmark, så hvorfor synes I, at der fortsat kan spares. Se lige på de fysiske forhold vi har på de to skoler bare her i byen Støvring?! De ser mildest talt forfærdelig ud. Har meget længe trængt til en kærlig vedligeholdelseshånd/renovering, men det har vi vænnet os til, da de renoveringsplaner vor kommune havde bare til en af skolerne, helt tilbage i år 2000 er jo for længst forældet. Vi må håbe at de nye 5-10 års planer, som der nu tales om, bliver mere brugbare. Vel at mærke bliver ført ud i livet og ikke kun snak og papirarbejde, som også koster penge.
I synes nu også, at vi skal vænne os til fortsat nedskæring af timeantal, lærerstaben, vikardækning og færre antal klasser pr. årgang, hvilket giver utrolig høje elevtal i de enkelte klasser, og dårlig indlæringsmiljøer til følge. Så hvor er de ”gode indlæringsmiljøer”, som er en af jeres nøgle punkter i jeres folkeskolefokus – jeres vision på folkeskolen.
Og i bladet Rebild set fra Venstre, kan vi læse, at I kære politiker i byrådet sætter fokus på uddannelse – prioritere høj faglighed i folkeskolen, og nævner, som vi alle ved, at folkeskolen er et grundlæggende og vigtigt trin i elevernes vandring mod en ungdoms- og videregående uddannelse, men hvordan hænger det lige sammen med alle de besparelser I pålægger vore folkeskoler i kommunen?
Synes I at det er optimalt at blive ved med at spare på budgetterne for folkeskolen??  Er det fokus på uddannelse uden midler og dermed uden den faglighed, som I selv siger, er et yderst vigtigt trin.
Synes I virkelig, at I kan være det bekendt overfor vore børn – vore unge mennesker, at blive ved med at snakke om visioner og fokus på uddannelse og gode indlæringsmiljøer, når I kun snakker og med den anden hånd fortsætter med at skære budgetterne og dermed alvorlige konsekvenser følgende for vore skoler, vore unge menneskers indlæring i netop folkeskolen?
De sidste års tid har vi ikke set andet end besparelser og genåbninger af budgetter på skoleområdet med masser af yderligere nedskæringer på vore skoler til følge og dårligere redskaber til indlæring.
Yderligere ekstra nedskæringer af antal klasser på mange årgange, således at vore unge mennesker – vore elever ligefrem skal vænne sig til, at de får nye klassekammerater og lærere hvert og hvert andet år, er det virkelig rimeligt? Er det, at give dem ”gode indlæringsmiljøer?
Det er desuden fakta, at Rebilds folkeskoler mister elever både i de yngre årgange, men så sandelig også i de ældre årgange. Faktisk, at der flere og flere elever fra blandt andet Øster Hornum, der enten flyttes fra Bavnebakkeskolen eller aldrig kommer til Bavnebakkeskolen, men flygter til friskoler – efterskoler især på de ældre årgange, grundet alt for mange nedskæringer på vor skole, og dermed udslag i dårlig trivsel – dårligt miljø, som naturligvis ikke tiltrækker de unge mennesker, når der findes alternativer.
Dette vil på sigt give endnu større problemer med manglende elever – et så stort faldende elevtal, har I tænkt over det?
Mon ikke det er tid til fornyelse i kommunen, der må være andre områder, der kan spares på end på vore unge mennesker?
Kommunen må være mere forandringsvillig. Der bør kunne findes de samme besparelser et andet sted. Det bør ikke gå så hårdt ud over vort skolevæsen, vore unge mennesker, det er pinligt i sådan et fungerende samfund, som vi synes at være i.
Jeres nye visioner på bare folkeskoleområdet og dagtilbud hænger jo slet ikke sammen med jeres fortsatte sparekniv. Jeres handlinger taler jo et helt andet sprog. Der er ikke nytænkning eller nye bedre tilbud til børn og unge, der er ikke mere kvalitet, øget fokus tværtimod må man sige.
Kære politiker – borgmester, I bør kunne komme op med noget mere fornuftigt end at svinge sparekniven overfor skolerne gang på gang. Der må være mulighed for at afgive flere ressourcer til skolerne. Det kan ikke passe, at vi skal have sådanne dårlige forhold på vore skoler, og dermed meget dårlige indlæringsmiljøer for vore børn og unge.
Vi ser frem til at høre om bedre forhold for vore børn og unge i Rebild kommune – sæt handling bag ordene høj faglighed i folkeskolen, bedre indlæringsmiljøer og trivsel i folkeskolen, sæt handling for at give folkeskolen den prioritet, som I fortæller om i jeres blad ”Rebild, set fra Venstre”.
 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"