Køerne dansede foråret i møde

Torsdag, 22/04/2010 01:13

Et tusindtalligt publikum benyttede forrige weekend den flotte forårsdag til at opleve den økologiske besætning af brogede køer hos Susanne og Ewald Kristensen ved Sønderholm blive lukket på græs. – Selv om det er lige tidligt nok at indlede sommergræsningen, slutter vi op omkring denne dag, hvor køerne på de økologiske danske landbrug lukkes ud for sommeren, siger Ewald Kristensen til Nibe Avis. De første par uger supplerer vi foderet med græsensilage og majs, og så håber vi græsset snart får så godt fat efter vinteren, at dette kan være fodergrundlag nok. Arrangementet søndag blev overværet af mindst 1000 tilskuere, som samtidig fik lejlighed til at se nærmere på »et rigtigt landbrug« samt kontakt til en række leverandører m.m.


Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"