Kost og Motion i Myren

Torsdag, 04/02/2010 14:30

I ugerne 2, 3 og 4 har Myren afholdt temauger om kost og motion.
Det har været 3 vellykkede uger, hvor der bl.a. er blevet snakket om: hvad vores kroppe består af, hvilket mad der er sund og usund og ikke mindst, hvor vigtigt det er at dyrke motion. Børnene har været delt op i pige og drenge grupper i børnehaven om formiddagen, om eftermiddagen har det været SFO børn der har deltaget. Børnene har mindst en gang om dagen, dyrket en form for motion hvor pulsen skulle op, derefter de havde lejlighed til at lytte til hinandens hjerteslag. Børnene tilberedte sund mad, som de efterfølgende spiste med velbehag. De fleste børn er nu ikke i tvivl om hvad deres vigtigste organer hedder og hvilken funktion de har. Det har været overvældende, at se hvor arrangeret børnene har været i dette tema.
Ugerne sluttede i fredags med en lille udstilling, som forældrene var inviteret til. Der var bl.a. tegninger af børnenes kroppe, hvor de selv havde "puttet" deres organer i, hver gruppe havde også lavet madpyramider. Der var lavet en memorybane, som forældrene havde mulighed for at gennemføre sammen med deres børn, bagefter skulle de svare på nogle spørgsmål i forbindelse med temaet. Der var kaffe på kanden hele eftermiddagen, hvortil der selvfølgelig  blev serveret sunde sportsmuffins og frugtstænger.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"