Kristian Thulesen Dahl på besøg hos Rebild Produktionsskole

Onsdag, 21/04/2010 08:55

Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er i øjeblikket på Danmarkstur.  Onsdag den 14. april var de i Nordjylland og i den forbindelse besøgte Kristian Thulesen Dahl Rebild Produktionsskole i Støvring.  
Kristian Thulesen Dahl blev budt velkommen af forstander Peter Pilgaard og fik en rundvisning på Rebild Produktionsskoles fire værksteder. Kristian Thulesen Dahl var meget interesseret i elevernes arbejde på de forskellige værksteder, og fik en god snak med eleverne om deres arbejde på skolen og deres fremtidsplaner.
Produktionsskolens målgruppe er unge mellem 16 og 25 år som er uafklarede mht. uddannelse og arbejde, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. I 2009 benyttede tre ud af fire elever Rebild Produktionsskole som springbræt til at påbegynde en uddannelse eller et arbejde.   
På skolens nystartede naturværksted blev Kristian Thulesen Dahl udfordret med at skulle pode et æbletræ, som snart bliver udplantet. Man enedes om, at ville sende Thulesen Dahl et billede af træet om et år, hvor det forhåbentlig står i fuldt flor.
Produktionsskoleeleverne fra køkkenet havde lavet kaffe, samt bagt boller og kage, som blev serveret og indtaget sammen med Thulesen Dahl. Over kaffen blev produktionsskoleformen og dens fordele overfor de unge grundigt drøftet. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"