Kulturhistorie i bakker og skov

Onsdag, 16/12/2009 09:16

Årets sidste naturtur i Rold Skov er en kulturhistorisk vandring gennem Rebild Bakker og Nørreskoven med en af de lokale eksperter, fotograf Kjeld Thomsen fra Buderupholm.
Kjeld Thomsen tager lørdag den 19. december med tilbage til første halvdel af 1900-tallet, hvor Rebild Bakker i en periode husede en kunstnerkoloni, tyske tropper indtog bakkerne, men hvor der også var spændende lokale beboere. Man skal bl.a. besøge Tyskerstenen, Hørgdalshuset, Timandens Hus, Ørnebjerghuset og Nic. Hansens Hus. Husene er væk; historierne om deres beboere er derimod særdeles levende. 
På tilbagevejen krydser man Ravnkilde, og da det næsten er Solhverv og årets korteste dag, vil kilden uden tvivl berette om sine oplevelser med menneskers overtro. I tusmørket vil vi også spejde efter Lindenborg Å’s havørreder, der netop nu gyder i kildebækkene.
Det er en tur gennem kuperet terræn, så den er ikke for dårligt gående, barnevogne etc.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"