Kvinde røvede Spar Nord Bank i Farsø

Mandag, 21/12/2009 23:21

Kvinden truede personalet med en kniv og gik selv om bag kassen, oplyser Nordjyllands Politi i Løgstør.
Røveren truede personalet til at åbne kassen, og forsynede sig herefter med en håndfuld sedler, inden hun stak af ud af banken på Torvet. Hun forsvandt mod nord af Søndergade, inden hun drejede ind i en gyde, der går mod rutebilstationen.
Kvinden beskrives som rødmosset i ansigtet. Hun bærer briller og har kommunefarvet hår. Hun er omkring 160-165 centimeter høj og var ved røveriet iført hvide kondisko, blå bukser og mørk dynejakke med hætte og bar en sort hue.
Oplysninger til nærmeste politi på telefon 1-1-4

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"