Kvinder fra Aars vil også have ændret vaner - Nytårsforsættet er væk med det restriktive og ind med livsglæde og det positive

AARS: Med nytåret kommer også nytårsforsæt for rigtig mange.

Og for de fleste af mange handler nytårsforsæt om at få det bedre, og at få det bedre bed at tabe sig.

Ikke noget dårligt forsæt, mener vaneterapeut og overspisningscoach Camilla Andersen, men heller ikke særlig holdbart for de fleste, som holder ved i lidt tid, inden de dårlige vaner indfinder sig igen.

Det er de vaner, Camilla Andersen vil hjælpe sine klienter med at ændre og holde fast i ændringerne ved at fokusere på alt det gode vi kan, i stedet for alt det dårlige vi ikke må.

- Hele sundhedsverdenen har været meget restriktiv. Det vil sige, at for mange af de kvinder, jeg møder, har de brugt mange år på at efterleve restriktioner og skamme sig over, hvordan deres kroppe ser ud, og hvorfor de ikke bare kan efterleve de her restriktioner. Mange af dem er kommet til et sted hvor mad og deres kropsbillede stjæler alt deres nærvær, og de har så meget kropsskam, at de undgår at gå i svømmehal eller på stranden eller komme på dating markedet fordi, de har så meget skam over deres udseeende, som afholder dem fra at gøre en masse af de ting, som giver livsglæde, siger Camilla Andersen.

Hun har været træner og kostvejleder i flere år og været selvstænding som overspisningscoach og vaneterapeut siden 2021 med en længere afbrydelse på grund af sygdom.

Nu er hun begyndt igen, og mandag havde første af seks mandage med coaching og omlægning af vaner for over 200 tilmeldte kvinder, en stor del af dem fra Camillas egen hjemby Aars.

I disse ligestillingstider er det oplagt at spørge, hvorfor det kun er for kvinder?

- Min erfaring er, at kvinder og mænd går meget forskelligt til værks, og kvinder har generelt flere følelser omkring deres vaner og deres kroppe. Ved at gøre forløbet kun for kvinder håber jeg, de vil dele deres oplevelser og erfaringer, så de kan hjælpe hinanden ikke kun i de seks uger, forløbet varer, men også efterfølgende. På et tidspunkt laver jeg måske også et forløb for mænd, og uanset hvem det er for, er det vigtigste, at man kan føle sig tryg uden at blive dømt på nogen måde, og der, tror jeg, det rigtige er at køre et forløb kun for kvinder, siger Camilla Andersen.

I løbet af sine år som selvstændig træner, coach og terapeut har hun hjulpet mange til at ændre deres vaner og ikke mindst syn på sig selv.

Et af de forløb Camilla Andersen ser tilbage på med mest tilfredshed var med en kvinde midt i 40erne, som ikke havde haft en kæreste i mange år.

- Hendes drøm var at finde kærligheden og få nogen børn, men hele tiden tænkte hun, at hun kun kunne gå ud og lede efter kærligheden, når hun var blevet slank. Lige pludselig var en stor del af hendes liv gået, og den dag hun var slank kom aldrig. Det vi sammen kom frem til var, at der var mange ting, hun kunne gøre nu, selvom hun ikke havde tabt sig. Og hvor hun før var kørt sur i træning og motion og restriktive kostvaner, kunne hun lige pludselig begynde at finde glæde i andre bevægelsesformer. Hun begyndte f.eks. til dans og fandt glæde i det. Hun måtte opgive at få børn, men vi fik ændret hendes vaner, og hun fik et bedre selvværd og mere selvtillid, siger Camilla Andersen.

Eksemplet er ifølge hende et klassisk udtryk for den måde, vi er blevet fortalt, hvordan vi skal få det bedre og tabe os og lægge vores liv om.

At fornægte os selv den mad, vi allerbedst kan lide, og som måske indeholder lidt for mange kalorier. At vi skal komme ned i motionscenteret for at tabe os og ikke bare nyde at få noget motion og bevæge kroppen.

- Når vi lægger så stort et fokus på, at motion skal være et middel til at opnå noget andet, bliver det ikke glæde i sig selv, og så bliver det svært at gøre motion til en holdbar vane. Der er mange, som lægger rigtig meget selvværd i, hvordan deres krop ser ud, og et ben i at få det bedre fysisk er at forsøge at skabe noget bevægelsesglæde. Det kan være alt fra himmel til jord, lige fra en god gåtur til tre timers hård motion i træningscentret. Man skal få testet, hvad man kan lide af bevægelse. Det andet ben er maddelen. Hvor man tidligere har haft meget fokus på at vende blikket udad mod kostplaner, der fortalte, hvor meget man skulle spise, hovr mange gram og hvornår, så vender vi blikket indad for at være opmærksomme på, hvilke signaler kroppen sender. Det er vores sult, mæthed og nydelsessignaler, vi skal have fokus på, så vi træffer hensigtsmæssige beslutninger, så man øver sig til at lægge mærke til, hvornår man er sulten og måske især mæt. Her kommer nydelsen også frem, for den er allerstørst, når man er sulten, og hele kroppen er klar til at få næring. Og når først vi får det bedre fysisk, så kommer det psykiske helt automatisk, for de to hænger fuldstændig sammen, siger Camilla Andersen.