Lions-banko trak over 300 til spillepladerne

Mandag, 23/11/2009 21:49

Lions Club Nibe gennemførte søndag sit tredie reklamebanko show, med flere end 300 bankospillere på plads i Nibe Idræts- & KulturCenters nye hal. 
Den lokale Lions Club havde fået god opbakning med donation af gevinster hos det lokale erhvervsliv, og der blev i eftermiddagens løb råbt BANKO! op mod et par hundrede gange, og attraktive gevinster fra ca. 75 lokale sponsorer fandt sine nye ejermænd.
Lions præsident Børge Lindberg gav som optakt til bankospillet en introduktion til det overordnede formål, som klubben ønsker at støtte med overskuddet fra årets Reklame Banko: Kampen mod misbrug. I den anledning holder klubben i næste uge et foredrag, hvor en tidligere misbruger fortæller om sin situation, og hvordan han kom ud af misbruget.
Lions bankospillet blev samtidig et godt eksempel på, at der i Nibe Idræts- & KulturCenter kunne afvikles to meget forskellige arrangementer samtidig, idet der i hallen ved siden af blev spillet top-håndbold i damernes 3. division.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"