Lions Club Støvring har igen udgivet en kalender

Torsdag, 05/11/2009 12:57

STØVRING: Lions Club Støvring havde stor succes med udgivelsen af Rebild-kalenderen 2009 med temaet Rold Skov. Man fortsætter sucessen med udgivelse af en kalender for 2010. Denne gang med Rebild Bakker som tema.
Kalenderen indeholder mange smukke illustrative fotos fra bakkerne. Desuden er der faktuelle oplysninger om bakkernes tilblivelse og de specielle geologiske forhold.
Kalenderen sælges i et bredt udvalg af forretninger, pengeinstitutter m.v. i Rebild Kommune, ligesom den naturligvis kan købes ved henvendelse til Lions Club Støvring. 
Man er stolte over at kunne præsentere denne smukke kalender, der ikke alene er køn at se på, men også er en stor hjælp i hverdagen til at holde styr på aftaler og mærkedage.
Kalenderen er udarbejdet som frivilligt arbejde af medlemmer af Lions Club Støvring med god støtte fra handlende og andre virksomheder i Rebild Kommune. Overskuddet fra salget, går som altid ved et Lions arrangement, ubeskåret til klubbens humænitære arbejde 
lokalt, nationalt og internationalt. 
På kalenderens bagside er der oplysninger om Lions Club generelt, og om Lions Club Støvring mere specifikt.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"