Liv i Volsted Forteby

Onsdag, 03/03/2010 09:34

VOLSTED: Vær med til at sætte dit præg på “livet” i Volsted - Er titlen på et planlægningsmøde som beboerne i Volsted og omegne inviteres til torsdag den 11. marts. Mødet er det første af sin art, efter at der på borgerforeningens generelforsamling blev vedtaget, at bestyrelsen ikke længere skulle stå for alle arrangementer i byen.
På mødet skal sæson 2010 planlægges. Intet er planlagt på forhånd, så kommende arrangementer afhænger helt af de deltagendes ideer og vilje til at påtage sig ansvaret for at planlægge og afvikle arrangementerne. I bestyrelsen er man sikre på, at der findes interesserede, som vil påtage sig dette ansvar, hvis det er et arrangement eller en aktivitet, man selv har interesse for og synes er spændende. 
- I Volsted har vi ingen skole eller butikker, hvor vi i det daglige mødes, så det er vigtigt for livet i Volsted, at vi har tilbud, hvor vi kan mødes på anden vis, siger bestyrelsesmedlem Karin Winther. Derfor håber bestyrelsens, at rigtig mange vil møde op, så arrangementerne også frem-over vil være et af de steder, hvor man mødes og lærer hinanden bedre at kende. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"