Lokalt MGP for børn fra Nørholm, Frejlev og Sønderholm

Lørdag, 05/12/2009 20:42

5. klasse på Sønderholm skole vandt det lokale MGP på hjemmebane.
For nylig deltog 5. og 6. klasser fra Frejlev, Sønderholm og Nørholm Skole i MGP 2009 på Sønderholm Skole.
Inspireret af de unges melodi grandprix og MGP Nordic, som er særligt populær blandt skolebørn, afholdt skolerne et lokalt MGP i skoleregi.
Arrangementet er baseret på den daglige undervisning i faget musik, hvor eleverne bl.a. arbejder med rytmisk sammenspil, dans og sang. 
I ugerne op til MPG har eleverne i 5. og 6. klasserne fra de tre skoler, forberedt sig på at fremføre et eksempel af det de spiller i deres musiktimer.
Der blev spillet meget forskelligt musik til Sønderholm Skoles MGP, både nyt, gammelt, sjovt eller alvorligt musik - ligesom i musiktimerne på skolerne. 
Eleverne har arbejdet hårdt på at gøre sig klar til konkurrencen, og motivationen i timerne har været stor. Processen med at forberede et show har styrket klassernes interne sammenhold og hele projekter har også til formål at eleverne fra de tre skoler, får et bedre kendskab til hinanden og deres skoler, før de skal samles på bl.a. Frejlev Skole i 8. klasse.
Dommerne var repræsentanter fra de tre skoler og som dette års overdommer deltog Elin Lundbye-Christensen fra Den Musiske Skole. Dette års vinder var Sønderholm Skole, med en flot udført udgave af Man in the Mirror,  af Michael Jackson.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"