Lucia i Børnehaven Bavnebakken

Onsdag, 16/12/2009 09:15

STØVRING: Fredag den 11. december blev der traditionen tro igen afholdt Lucia i Børnehaven Bavnebakken. Det var de ældste børn – Gnisterne – der skulle deltage i optoget.
Det var en flok spændte børn, der lidt søvndrukne mødte tidligt op i børnehaven, for at gøre klar til at vise, hvad de havde øvet på de sidste uger.
Sommerfuglene baskede med vingerne i maverne – hos nogle mere end hos andre, men til sidst fik alle børn sommerfuglene under kontrol, og da lyset blev slukket, var alle klar.
Det så utroligt flot ud, da børnene kom syngende rundt i de forskellige rum i børnehaven med lys i kranse og i hænderne. Nogle tilskuere havde vist en lille tåre eller to i øjenkrogen. Da børnene var færdige og tilbage på stuen, fik de mange knus og ros af de stolte forældre, og det 
blitzede lystigt fra de mange kameraer. Det blev til mange billeder af de dygtige børn.
Til de fremmødte og meget spændte forældre, børn, søskende og bedsteforældre var der kaffe og the på kanden, som de kunne nyde i ventetiden, mens børnene gjorde sig klar. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"