Mød Pernille Vigsø-Bagge SF-folketingsmedlem

Onsdag, 11/11/2009 08:12

SF’s folketingsmedlem Pernille Vigsø-Bagge deltager i SF-Rebilds valgkamp i den sidste weekend inden kommunalvalget den 17. november. 
Pernille Vigsø-Bagge er SF’s folkeskoleordfører og arbejder hver dag aktivt på at sikre børn og unge i Danmark en god folkeskole. Da en god folkeskole også er en af SF’s mærkesager i Rebild Kommune vil Pernille Vigsø-Bagge og Bertil Mortensen SF- Rebilds spidskandidat stille sig til rådighed for debat med borgerne i Rebild Kommune fredag den 13. november og lørdag den 14. november. 
Fredag er det i Øster Hornum og i Støvring, mens det lørdag foregår i Støvring, Skørping og Nørager. 
- Det er dejligt at mærke landspolitisk opbakning til vores lokale valgkamp, det viser at der i SF er sammenhæng mellem kommunalpolitik og landspolitik, fastslår SF’s medlem af Rebild Byråd Bertil Mortensen.
Pernille Vigsø-Bagge er en flittig og velkommen gæst hos SF-Rebild, som via Pernille Vigsø Bagges medlemskab af Folketinget er godt opdateret vedr. landspolitikken. 
Udover Pernille Vigsø-Bagge bliver der også mulighed for at møde SFs lokale kandidater til kommunalvalget og drøfte folkeskole, ældrepleje og klimaindsats.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"