Magiske Ivanhoe i Halkær
Mandag, 30/11/2009 01:18
ANMELDELSE
Det legendariske danske rockorkester med slet skjulte jazz-undertoner Burnin Red Ivanhoe, som nu eksisterer på 42. år, gæstede lørdag Halkær Kro, og gav de godt 100 publikummer en musikalsk oplevelse.
Det var fem veloplagte musikere, der entrede scenen, efter de forinden havde deltaget i krokøkkenets koncertmenu. Og det var tydeligt, at publikum i overvejende grad var kommet for at opleve de tre oprindelige medlemmer: Karsten Vogel (keyboards, saxofoner), Kim Menzer (sang, basun samt mange andre instrumenter) og Ole Fick (sang, elguitar). men det skulle vise sig, at de »yngre« musikere: Assi Roar på bas og Kasper Langkjær på trommer, bestemt kunne deres »Ivanhoe bagkatalog«, hvilket de under koncerten gav talrige eksempler på. Incl. en op mod 10 minutter lang solosekvens med dels trommespil og dels basspil af høj klasse.
Orkesterets medlemmer så ud til at befinde sig godt i den trods alt intime koncertsal, og her fremførte de så én efter én, en række klassikere fra bandets eget »bagkatalog«: Avez vous Kaskelainen? Lack of Light, Tingeltangelmanden, Indre Landskab, Gong-Gong The Elephant Song, Wallifanten, Medardus - m.fl.
Undervejs gav såvel Kim Menzer som Karsten Vogel en god baggrund for og optakt til de enkelte numre, herunder små anekdoter fra orkesterets storhedstid før og efter 1970.
Specielt Kim Menzer kunne man under koncerten bruge lang tid på at studere, når han halede det ene instrument efter det andet frem: Mundharpe, trombone, kobjælder, tamburin, en kuffert betjent som tromme, tværfløjte, sang m.m.
End ikke en enkelt sommerfugl kunne holde sig borte fra scenelyset, og den blev flittigt kommenteret, indtil Karsten Vogel meget pædagogisk fangede den og bar den ud.
Naturligvis måtte der et par ekstra numre til, efter det normale afslutningsnummer »Medardus«. Det blev så – næsten lige så naturligt – nummeret »Ivanhoe i Brøndbyerne«, og efterfølgende en lang solopræstation af et nummer, hvor Karsten Vogel spillede solo på sopran saxofon.
Publikum fik en regulær oplevelse – incl. de ganske få unge mennesker (under 30 år), som slet ikke var født, da Burnin Red Ivanhoe havde sin storhedstid. Men trods den lange årrække – med pauser iblandt – spillede medlemmer og bandet sammen, op til forventningerne – og lidt til!
Ordet er dit