Mange tyverier af gasflasker i Aars

Fredag, 03/06/2022 12:40

AARS: Der er gennem den seneste uges tid blevet stjålet mange gasflasker i Aars.
Ifølge fungerende politikommissær Ann-Britt Miller, Nordjyllands Politi, så er antallet større end 15.
- Vi tager naturligvis anmeldelserne alvorligt. Samtidig opfordrer vi folk til at låse deres gasflasker fast, hvis det er muligt, så de ikke kan stjæles, siger Ann-Britt Miller.
Tyverierne sker ved, at gerningsmændene går ind i haverne og finder havegrillen, hvorfra de fjerner gasflasken.
Ifølge Ann-Britt Miller har politiet ikke nogle mistænkte.
- Men vi har nogen i kikkerten, som vi holder øje med, fastslår hun.
- Vi arbejder på sagen, lover hun.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"