Mariann Nørgaard forsøger at vælte Henning G.

Onsdag, 18/11/2009 00:34

Valgaftenen byder på et drama - et drama der kan være slut inden det er begyndt
Nibe Avis havde midt i forhandlingerne mellem SF og S lejlighed til at drøfte mulighederne med Venstres borgmesterkandidat Mariann Nørgaard, der oplyser, at man nu går efter at tilbyde SF 2 rådmandsposter og Konservative en enkelt rådmandspost. Sammenholdt med, at Venstre dermed ikke får rådmandsposter ud over en borgmesterpost, kan dette bane vejen for et borgmesterskifte.
– Vi sætter alt ind, og det er dermed den mulighed, vælgerne har givet os, siger Mariann Nørgaard til Nibe Avis.
Den foreslåede konstellation vil i givet fald mønstre 16 mandater.
Forhandlingerne mellem S og SF pågår for øjeblikket, og der kan derfor ikke oplyses noget derfra.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"