Med klimaplan vil kommunen være 100 pct. CO2-neutral

VESTHIMMERLAND: På torsdagens byrådsmøde godkendte Byrådet en klimaplan for Vesthimmerlands Kommune.

Planen skal sikre høje mål for klimaindsatsen i 2030 og 2050.

- Jeg synes vi har taget et godt skridt med en klimaplan, siger borgmester Per Bach Laursen (V), Vesthimmerlands Kommune.

- Vi skal stå sammen om at skabe en grønnere fremtid, og skal derfor alle bidrage og gøre en indsats for klimaet. I Vesthimmerland sætter vi ambitionerne højt og løfter i samlet folk, da opgaven er for stor til, at den enkelte kan løfte den alene, siger Per Bach Laursen.

Vesthimmerlands Kommune har mål om, at inden 2030 skal Vesthimmerland som geografisk område have opnået 88 procent klimaneutralitet, og inden 2050 er Vesthimmerland 100 procent klimaneutral og -robust.

Det at være CO2-neutral eller klimaneutral betyder kort fortalt, at man ikke udleder flere CO2-ækvivalenter (se faktaboks), end man optager.

- Her har vi især de tre områder mobilitet, energi-øer og landbruget, som vi kigger på. Især landbruget er både vores udfordring, men helt bestemt også vores store stedbundne potentiale med eksempelvis biogas-produktion og de energi-øer som kan skabes, siger Per Bach Laursen, som også påpeger, at de mange ambitioner, mål, handlinger og samarbejder skal ske med et udsyn lige fra kommunalt, regionalt til internationalt.

I Vesthimmerland er landbrugssektoren stor, og det påvirker den politiske debat. Det medførte, at vedtagelsen blev godkendt med bemærkninger.

- Hvis man som landmand læser rapporten, så vil det falde nogle for brystet, at det ikke fremgår, at planteavlen i Vesthimmerland tæller positivt med 14 procent i CO2 udledning. Planter optager CO2, så hvis vi ikke har planteavl hvad så? spørger Per Bach Laursen.

- Derfor var det vigtigt, at vi fik godkendt planen med bemærkningerne omkring CAPT (Climate Action Planning Framework, red.). Jeg frygtede, at hvis vi ikke havde dem med, så var det ikke alle, der ville stemme for, og det ville ikke være så godt, siger Per Bach Laursen.

Ifølge Klimaplanen står landbruget for 74 procent af udledningen i Vesthimmerland. Hvis man så skal trække 14 procent fra, så handler det stadig om 60 procent.

Men i Klimaplanen er der kun få konkrete ting, som har med landbruget at gøre.

Det handler blandt andet om etableringen af energiøer og hertil knyttede pyrolyseanlæg. Kommunen støtter lige nu mindst to kommende energiøer.

Fokusområder

I Klimaplanen oplistes der ni fokusområder.

Et af dem er ”Vanebrud”, som betyder, at borgernes vaner skal ændres i retning af mere klimavenlige beslutninger.

Fører man det over på kommunen, så må det være relevant at spørger, hvad kommunen gør?

Der lægges op til, at kommunes fælles indkøb af fødevarer kan være mere klimavenlig. Men det er ikke et krav.

- Det er de enkelte institutioner, der køber ind. Vi har ikke en politik om, at de skal købe bestemte ting. Vi har ikke økonomi i kommunen til at købe dyrt. Det handler om at købe billigst. Alternativt kunne det betyde, at vi skal sætte skatten op, siger Per Bach Laursen.

Det betyder, at økonomien står over Klimaplanen.

- Det er en plan - den dikterer ikke noget. Her er en række områder, man kan kigge ind i. Det er et redskab klimaudvalget kan benytte, siger Per Bach Laursen.

- Vi går efter de lavest hængende frugter - på kort sigt. Der kører en generel omstilling i samfundet. Med den økonomi som kommunen har, er vi ikke er i stand til gøre al ting. Vi skal have mulighed for at kunne følge med, forklarer borgmesteren.

Mange tal

- Sammen sætter vi retningen for et grønnere Vesthimmerland ud fra konkrete indsatser og anbefalinger på baggrund af tre overordnede strategiske spor og ni fokusområder. Der er ikke blot tale om udarbejdningen af en klimahandlingsplan, men en kulturændring forankret dybt i organisationen. Med andre ord er den grønne dagsorden blevet en del af Vesthimmerlands Kommunes DNA, forklarer formanden for Klimaudvalget Jakob Vium Dyrman (V) i den tidligere nævnte pressemeddelelse.

Direkte adspurgt indrømmer han.

- Det handler om at holde tungen lige i munden, siger Jakob Dyrman.

Han hentyder til, at der er mange tal og mange måder at gøre det op på. Han fastslår, at være klimaneutral ikke er det samme som CO2-reduktion. Klimaneutralitet opnås ved at fjerne lige så meget CO2, som man udleder. Den der udleder, og den der fjerner behøver ikke være den samme.

Samtidig bemærker Jakob Dyrman også, at kommunen ikke kan tvinge landbruget eller andre til ret meget. Den mulighed tilfalder staten.

- Når vi som kommune skal lave den slags ting, så kigger vi både på økonomi og bidrag til klimaregnskabet. Vi skal ud og kontakte de involverede. Sammen skal vi se på, hvordan kan vi nå derhen vi vil. Vi tror på, at vi via samarbejde kan nå hen til vores mål, siger Jakob Dyrman.