Miljøet skal have et løft i Rebild kommune

Torsdag, 05/11/2009 12:59

Som dokumenteret af Danmarks Naturfredningsforening står det skidt til med 
naturbeskyttelsen i kommunerne. Engarealer pløjes op, moser udvandes, og reglerne for beskyttelse af gravhøje overholdes ikke.
Samarbejdet mellem landbrugserhvervet og kommunerne foregår i øjeblikket på landbrugets betingelser. I Rebild kommune vælger flertallet, at resurserne skal bruges på konsulentarbejde, så de store landbrug kan udvides yderligere. Landbrugserhvervet har travlt, inden en ny overordnet vandindvindingsplan bliver vedtaget på Christiansborg. Den nye lov vil begrænse mulighederne for en udvidelse af dyreantallet på de enkelte landbrug, netop af hensyn til miljøet. 
Som det er nu, udnyttes kommunens mulighed for at sikre intentionerne i naturbeskyttelsesloven ikke. Den politik skal ændres, og det vil socialdemokraterne medvirke til. Ambitionerne skal være større og landbruget og kommunen bør gå sammen, om at fremtidssikre erhvervet, indføre et miljøvenligt landbrug og sikre vores naturområder.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"