Musical på Bavnebakkeskolen

Onsdag, 20/01/2010 10:59

På Bavnebakkeskolen er der tradition for, at man en gang om året opfører en musical. Dette års udgave blev lavet af syvende klassernes musicalvalghold og de mange elever på holdet har arbejdet hårdt siden sommerferien med at få skrevet og indøvet deres helt egen forestilling. Musicalen er baseret på nogle af Michael Jacksons mest kendte numre, hvilket titlen også bærer præg af: “Beat It!”. 
Beat It! handler om en gruppe unge, der på mystisk vis kommer til fremtiden, hvor ungdommen er ved at blive udslettet. Her møder de en gruppe af fremtidens unge, der har gemt sig for omverdenen og som har brug for hjælp til at få ungdommen tilbage. 
I sidste uge var hele musicalvalgholdet samlet i skolens festsal, hvor de uafbrudt arbejdede med at få de sidste detaljer på plads, så de kunne lave generalprøve torsdag aften for forældre, søskende og bedsteforældre. Normalt siges det, at en dårlig generalprøve er et godt tegn for den virkelig forestilling. Men generalprøven gik rigtig godt, så det var nogle nervøse skuespillere, der mødte op fredag, hvor der var forestilling for klasserne på skolen. Dette var dog ubegrundet, da alle optrådte med masser af energi og indlevelse og som afslutning på en hektisk uge modtog de mange rosende ord og kæmpe bifald.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"