Nibe Boldklub arbejder på etablering af Multibane

Onsdag, 21/10/2009 04:42

Et projekt med etablering af en såkaldt Multibane, er nu igen ved at se dagens lys.
Det er de to garvede NB’ere, tidl. klubformand Hans Thorup og mangeårig førsteholdsspiller Knud Tobiasen, der sammen har kastet sig over etableringen af en boldspilbane, som kan anvendes til flere formål.
Kort fortalt er en Multibane – i den plan der søges gennemført i Nibe – en bane på 20 gange 40 meter, med faste bander omkring. Banen er beliggende udendørs, hvor den kan anvendes hele året, til f.eks fodbold, håndbold, basketball, volleyball, tennis – eller evt. helt andre spilformer, som vi ikke kender i lokalområdet i dag, forklarer de to ildsjæle, som har taget projektet frem, efter det for få år blev forsøgt etableret.
– Vi har nu fået overdraget et oprindeligt tilskud fra Dansk Boldspil Union, og har endvidere tilsagn fra Lokale- og Anlægsfonden og fra Aalborg Kommune om tilskud.
Således har vi nu samlet 450.000 kr. af den samlede omkostning, som formentlig kommer til at runde 600.000 kr, forklarer Hans Thorup og Knud Tobiasen.
– Tanken med Multibanen er, at den belægges med kunstgræs, og at den kan anvendes året rundt. Banen hører nok til i regi af Nibe Boldklub, men den skal kunne anvendes af alle, som kommer i området omkring Nibe Idræts- & KulturCenter – vi forventer omkring 1000 passerer banen dagligt, og der er så rige muligheder for at udfolde sig, siger Hans Thorup og Knud Tobiasen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"