Nibe-damer tabte svær udekamp

Søndag, 17/01/2016 20:31

HÅNDBOLD, Serie 1, damer
Aalborg Studenternes IF - Nibe HK: 23-15 (8-13)
Mål for Nibe: Mette Møller 6 mål, Christina Bruun 3 mål, Marie Dalum og Lene Skak hver 2 mål, Camilla Kvist og Sofie Klitgaard hver 1 mål.

Der var på forhånd lagt op til en rigtig svær udekamp hvor vi skulle have det svingende spil gemt af vejen og finde frem til det gode spil fra før jul, siger træner Christian Jensen til Nibe Avis.
Tilmed var der lidt tumult inden kampen, hvor en manglede spillertrøje måttes lånes af Aalborg HK, så gæsterne kunne stille fuldt hold.
Nibe spillede en fin 1. halvleg, hvor holdet kom fint fra start, men et stærkt spillende Aalborg hold var bare mere klar og tændte end gæsterne. Aalborg Studenterne fik et par lette mål og Nibe mistede lidt af gnisten - og værterne kom foran med adskillige mål. Situationen tærede på Nibenitternes selvtillid og kræfter.
I 2. halvleg kom Nibe igen fint fra start og scorede et par gode mål, men igen kom hammeren fra Aalborg og gæsterne kom bagud med 4-5 stykker. Herfra fik Nibe simpelthen ikke dækket optimalt op og det gjorde situationen ekstra svær for målmanden, da det hele kom til at ligge på hendes skuldre. Flere gange i kampen tog hun en del bolde og er med til, at Nibe ikke helt blev sat af.
– Vi skal nu op af det hul, vi er landet ned i, og have tanket noget selvtillid – og det kan kun gå for langsomt, slutter Nibes træner.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"