Ny leder udpeget til plejecenter

Tirsdag, 09/02/2010 15:03

STORVORDE: Det er gået stærkt, men det er ganske vist: Der er nu ansat en ny plejehjemsleder på Storvorde Plejecenter fra den 1. marts.
Det er den 38-årige Karina Kirkegaard Schultz der har takket ja til jobbet, efter at de sidste ansættelsessamtaler fandt sted for få dage siden.
I årets første 2 måneder er Jette Kongstad fra Smedegården og Lene Sejrup fra Lykkeshøj fælles om at have ledelsen frem til nyansættelsen træder i kraft.
Vi har talt med Karina Kirkegaard Schultz. Hun bor i Melholt i østvendsyssel på en landejendom sammen med sin mand Robert. Der er to piger i familien, nemlig Emma på 13 og Katrine på 18.
Karina er ikke uden erfaring med ledelse og fuld af gå-på-mod til jobbet i Storvorde. Dog fortæller hun, at hun stille og roligt vil sætte sig ind i dagligdagen. Det man også kalder ”at stikke fingeren i jorden” som hun siger. Karina er uddannet social- og sundhedsassistent.
Karina Kirkegaard Schultz kommer fra en stilling som stedfortræder for en udegruppe og et plejehjem i ældreområde nord. Der er tale om Ulstedparken.
Vi håber at vi senere, når den ny plejehjemsleder er kommet godt i gang, kan vende tilbage med et uddybende portræt af hende.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"