Ny lokal ejendomsmægler åbner i Klarup

Tirsdag, 17/11/2009 14:14

KLARUP: Fra Nytår åbner en ny lokal ejendomsmægler – John Frandsen A/S nyafdeling i Klarup.
John Frandsen A/S , der er startet i 1995 af John Frandsen i Randers, har i dag 14 afdelinger, hvoraf den ene ligger i Aalborg, så ejendomsmæglerfirmaet er altså allerede repræsenteret i området. Firmaet strækker sig i øvrigt fra Århus i syd til Aalborg i Nord og fra Viborg i vest til Grenå i øst.
Afdelingen i Klarup bliver således den 15., fortæller Tom Madsen, den ene af fire med ejende mæglere, der alle sammen kommer fra landet, det er udover Tom Madsen selvfølgelig John Frandsen, der ejer 50% af firmaet, samt Lasse og Troels.

John Frandsen A/S
Hovedsædet er stadig placeret i Randers , der er det administrative centrum, men der udover er der ikke megen central styring, idet det i høj grad er folkene i de enkelte afdelinger, der selv tilrettelægger, hvordan tingene skal køres – der er altså ikke rigtig nogen top styring, fortsætter Tom Madsen, hvis ansvars område er Mariager Fjord og Aalborg (Klarup).
Firmaet er Danmarks største uafhængige ejendomsmæglere samtidig med, at man prøver på at være Danmarks største lokale mæglere – det er vigtigt for firmaet, at kunderne ikke føler, at der sidder et eller andet sekretariat et eller andet sted og bestemmer det hele.
Der er i høj grad medbestemmelse ude i de enkelte afdelinger, så mæglerne faktisk driver dem som om, det er deres egen forretning .
Firmaet er ikke ejet af nogen, hængt op på nogen eller gift med nogen, man er ejendomsmæglere med hvad dertil hører.

Klarup
Aalborg afdelingen har tilknyttet 3 mand Keld Stapris, Michael Skatka og Ann Høien, mens der i Klarup vil blive ansat 2 personer, hvoraf man allerede har ansat ejendomsmægleren, der er en lokal mand med godt kendskab til markedet, og samtidig hvilket er vigtigt er bosat i Klarup.
Firmaet har altså i Klarup fundet det helt rigtige sted med den rigtige beliggenhed og den helt rigtige lokale mand.
Årsagen til at John Frandsen vil til Klarup er, at man har set , at der er et marked, der passer rigtig godt til firmaet – et lokalt marked med et stort opland.
Firmaet, der jo som nævnt allerede er i Aalborg, findes også i Hadsund og Hobro, hvilket er med til at gøre området mellem fjordene Mariager Fjord og Limfjorden interessant.
Det er set med firmaets øjne et lidt forsømt område, som ingen rigtig har satset seriøst på, fortsætter Tom Madsen.
Vi vil gerne sætte fokus på netop dette lokalområde og har derfor indgået en aftale med Østhimmerlands Folkeblad omkring annoncering i det lokale blad. Vi vil gerne være den lokale mægler, så derfor vil vi også være at finde i den lokale avis, idet vi forsøger at sende et lokalt signal om, at vi gerne vil Klarup og området, siger Tom Madsen videre.
Vi håber med Klarup afdelingen at kunne binde fjordene sammen, så vi også kommer ud i det store opland omkring Terndrup, Bælum, Gudumholm og Kongerslev.
Der er allerede her før den egentlige start godt gang i handlen i området, idet firmaet har kontakt til både købere og sælgere i det store område.

Det er vigtigt for firmaet
at være lokale

Det er vigtigt for os at gøre klart, at landet er lige så vigtigt for os
som byen.
Det, der er vigtigst for os, er dog at bakke op omkring det lokale – at være lokale, så folk opfatter os som deres lokale mægler, og som deres naturlige mand til at sælge deres hus, slutter Tom Madsen, der dog også slår det fast, at det også er vigtigt for firmaet, at man ikke er ejet af nogen stor organisation.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"