Nye børnehaveklassebørn

Onsdag, 11/11/2009 08:16

AARESTRUP: YES – skal der snart starte nye børnehaveklassebørn…” Sådan var reaktionen hos de store elever på Gregers Krabbe Friskolen, da det blev fortalt, at der snart skal være indskrivningsaften for kommende børnehaveklassebørn. Men de store må væbne sig med lidt tålmodighed, for der går nu stadig et stykke tid, før de nye børn skal starte deres skolegang.
Men allerede nu er det tid for at få sit barn skrevet ind til kommende skoleår, og på Gregers Krabbe Friskolen sker det onsdag den 25. november. Her vil børnehaveklasseleder Annette Borup og skoleleder Palle Fogh vise rundt og fortælle om Friskolen og i særdeleshed om børnehaveklassen. Samtidig vil Bente Jensen fra skolens SFO Gimle også være tilsted, og fortælle om de muligheder SFO’en kan tilbyde.
Denne aften er helt tilegnet de kommende børnehaveklassebørn og deres familier, fortæller skoleleder Palle Fogh, som samtidig understreger, at hvis man har ønske om indskrivning til øvrige klassetrin, kan man altid kontakte skolelederen – der er nemlig indskrivning året rundt.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"