Oprykning til U17E

Onsdag, 11/11/2009 08:17

STØVRING: I weekenden  7.- 8. november lykkedes det badmintonspilleren Frederik Aalestrup at rykke op i U17E (elite). Frederik har været helt suveræn i single i de sidste fire stævner han har deltaget i, hvilket fire stævner i træk uden nederlag i single  vidner om. 
Som ungdomsspiller stiller Frederik op for Aalborg Triton, men som seniorspiller spiller han i Støvring på jyllandsserieholdet. Frederik får nu muligheden for at komme til at spille mod de bedste spillere i sin årgang. Sidste holdrunde for Triton fik han en lille forsmag på, hvad der venter ham.  Han spillede mod nr. 17 i Danmark, og Frederik fik vist,  at han er klar til at spille mod de bedste, da han efter tre lige sæt trak det længste strå og vandt. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"