Over 1/4 af Haverslev går til gymnastik

Onsdag, 11/11/2009 08:18

Ifølge kommuneplanen for 2009 er der 707 indbyggere i Haverslev – og netop i den opstartede sæson har ikke mindre end 185 gymnaster tilmeldt sig et hold hos den lokale gymnastikforening.
- Det er vist mange år siden, at der har været så mange gymnaster, udtaler formanden for gymnastikudvalget Helle Wormslev. Jeg har ledt i tidligere opgørelser, og det er ikke lykkes for mig at finde oplysninger om tidligere sæsoner med større deltagere antal. Faktisk har gymnastikafdelingen flere medlemmer end fodboldafdelingen i byen.
Gymnastikforeningen har i år ni forskellige tilbud til aktive borgere – og det er tilbud lige fra børnehold fra gå-alderen og til stephold for både begynder og øvede – uden aldersbegrænsning.
Antallet af hold er i år udvidet med tre idet både rytme-, step og springhold er blevet mere aldersopdelt, så de enkelte gymnaster har bedre mulighed for at blive udfordret på det aktuelle niveau.
- Dette kunne absolut ikke lade sig gøre, hvis ikke vi havde en flok aktive og engagerede instruktører, som nyder det frivillige arbejde og lader deres energi og drive for idrætten, smitte af på de mange gymnaster. Så er det jo en glæde at sidde i gymnastikudvalget, udtaler Helle Wormslev.
Retfærdighedsvis skal det også siges, at rigtig mange af årets gymnaster kommer fra områder udenfor Haverslev. Der er gymnaster fra både de nære områder som Sønderup, Suldrup, Mejlby, Ravnkilde og Ladelund, men også gymnaster så langt væk fra som Ålestrup, Støvring og Bælum.
- Vi synes også at vi har nogle gode gymnastiske tilbud og absolut også gode faciliteter på efterskolen i Haverslev, som vi samarbejder godt med især omkring redskaber. Alligevel overrasker både antallet af gymnaster og ikke mindst vores ”opland”, slutter Helle Wormslev. ï¿°
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"