Pingvinens konkurrencesvømmere starter 2016 med pragtpræstationer!

Mandag, 01/02/2016 10:29

Truppen var x-tra stor idet Konkurrence-afdelingen det sidste år har haft markant tilgang, både udefra og fra svømmeskolen. Der var mange unge og nye svømmere med, som med stor ildhu og måske lidt sommerfugle i maven steg op på startskamlerne, nogle for første gang, og ydede deres bedste. Over hele truppen blev der høvlet sekunder af deres bedste tider og et bevis på en god træningsindsats og et dygtigt trænerteam.
Med 211 starter opnåede truppen 149 personlige rekorder og 45 medaljer (10 guld, 18 sølv, 17 bronze). Desuden vandt både Jeppe Moeslund Lausen (årg. 2006) og Lærke Juul Nielsen (årg. 2000) konkurrencen ”Den komplette svømmer” i deres respektive årgange.
Stævnet var endnu et bevis på, at klubben pt. besidder den hurtigste svømmetrup i klubbens historie, idet flere klubrekorder blev fældet. Blandt andet kom holdkappen Piger 4*50 m FRI ”Duller med muller” (m. Cecilie Tommerup Sørensen, Hannah Fleng Jensen, Maria Rye og Lærke Juul Nielsen) for første gang under 2 min i tiden 1:59.93.
Højst overraskende satte herre holdkap ”Pengiun Guns” (m . Anders Esbjerg, Asger Winther, Emil Myrup og Mikkel Findinge) også klubrekord i 4*50 m FRI i tiden 1:44.30 taget i betragtning af de 2 sidstnævnte kun træner meget begrænset. Det er klasse !! Jungletrommer siger, at en underskriftsindsamling er i gang for at få Emil og Mikkel til at genoptage svømmekarrieren efter denne pragtpræstation. Om det lykkes må tiden vise.
Lawrence Langley satte 3 årgangsklubrekorder, mens Anders Esbjerg Nielsen i 200 Fly og Cecilie Tomme-rup Sørensen i 800 Fri begge slog ”alle tiders bedste” klubrekorder, hvor sidstnævnte rekord var 24 år gammel.
Der blev også sikret kvalifikation til Vestdanske Årgangsmesterskaber (VÅM) i respektive aldersgruppe ved Freja Friborg (årg. 2004) i 50 m Fri, Camilla Tommerup Sørensen (årg. 2003) i 200 m Fly samt Law-rence Langley (årg. 2001) i 800 m Fri.  Ift Vestdanske Juniormesterskaber (VJM) som afvikles til marts 2016 blev der opnået kvalifikation til Maria Rye (årg. 2001) og Lærke Juul Nielsen (årg. 2000) i 200 m Individuel Medley samt Cecilie Tommerup Sørensen (årg. 2001) i 800 m Fri og 200 m Bryst.
En super weekend som ikke bliver glemt foreløbigt. Bland andet fordi svømmerne Camilla Outzen og Lærke Juul Nielsen på eget initiativ lavede en video-dagbog over weekenden i et banebrydende alterna-tivt dogme-format til stor sjov og fornøjelse for deltagerne og tilskuerne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"