Politiet: Rolig, god og festlig Kimbrerfest

Af Ture Damtoft, Mandag, 11/09/2023 14:18

KIMBRERFESTEN: Aars har igen formået at levere "Danmarks hyggeligste byfest".

Der var kun et enkelt punkt på politiets døgnrapport for Vesthimmerland, og det var Kimbrerfesten. 

- Det har været en meget rolig, god og festlig stemning, og der var meget lidt for os at lave, var de første ord fra politikommisær Lars Rosenvinge.

Med så mange tusinder af gæster vil der altid være lidt for politiet, men det var i småtingsafdelingen bedyrede han.

Fire tilfælde af besiddelse af euforiserende stoffer og et par færdselstilfælde med f.eks. en slingrende knallert på vej hjem fra festen. 

Hos Kimbrerfestkomiteen kunne man heller ikke være mere tilfreds med både publikums opførsel og politiet og vagternes arbejde. 

- Det har forløbet præcist så roligt og fredeligt og hyggeligt som altid. Det er umuligt, der ikke er noget overhovedet, men fem sager af over 17.000 gæster kan vi vist godt blive enige om, det er ikke noget siger Martin Dahl. 

Det femte tilfælde var en gæst, der fik et par chancer men stadig ikke ville rette sig efter vagternes henvisninger. 

Alle fem fik klippet armbåndet og bortvist.

Læs mere om Kimbrerfesten i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"