Ranum Fri Fagskole er til unge med lyst til mere end bøger

Onsdag, 13/01/2016 07:15

Hvad er en fri fagskole?
Ranum Fri Fagskole er for unge, der er fyldt 16 år, og som har lyst til både at bruge hænder og hoved i skolen. Undervisningen er mindre teoretisk og mere praktisk tilrettelagt end i folkeskolen og på Ranum Efterskole College.  
- Vi har på Ranum Efterskole College besluttet at oprette en fri fagskole, fordi vi ser at mange unge, og særligt drenge, savner et praktisk og konkret indhold i deres uddannelse, siger forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm Johannsen.

Lidt som at gå
på efterskole
Et år på Ranum Fri Fagskole er 43 ugers fællesskab og eleverne bor sammen i mindre lejligheder og værelser.  
- Det er lidt lige som at gå på efterskole, men der er mere ansvar for det praktiske i hverdagen, og der er mere frihed. Det modner eleven til at flytte hjemmefra og til at vælge ungdomsuddannelse, siger leder på Ranum Fri Fagskole, Ib Christensen.

Mange linjer, valgfag
og to studierejser
Eleverne kan vælge mellem fire linjer, der giver eleverne forskellige muligheder for at sammensætte et forløb. Der er i hvert forløb indtil seks forskellige fagretninger, spændende valgfag. Undervisningen tager udgangspunkt i den linje eleven har valgt og i den fagretning eleven søger. Alle eleverne kommer også på to studierejser, hvor eleverne får erfaring med deres fag i andre lande og kulturer. Opholdet giver eleverne mulighed for ved siden af det faglige at kunne fastholde nogle af deres interesser f.eks. ridning, fodbold, sejlads, dykning og musik.

Ny 10. klasse med
erhvervsrettet brobygning
Den nye linje ”10. erhverv” undervises der i fagene dansk, engelsk, matematik, og der kan også vælges tysk og /eller fysik. Undervisningen foregår også som værkstedsfag og der i forløbet 6 ugers brobygning/ praktik. Efter endt forløb kan eleven starte på en erhvervsuddannelse, STX eller HF.

Et skridt videre til EUD/EUV
- På den nye linje ”Parat til EUD/EUV” bliver eleverne introduceret til at gennemføre et erhvervs uddannelsesforløb. Undervisningen gennemføres i samarbejde med en teknisk skole og er meritgivende så eleven kan starte på grundforløb 2 efter endt ophold på Ranum Fri Fagskole. Dette forløb er særligt tilrettelagt de unge der gerne vil starte på en EUX uddannelse, eller anden en erhvervsuddannelse, siger Ib Christensen.
 
Erhverv med mening
- Mange unge er i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse de vil gå i gang med og derfor har vi lavet linjen ”Erhverv med mening”. Her bliver eleverne introduceret til forskellige erhvervsuddannelser, og kan samtidig aflægge prøver i 10. klasses fag, samt tilrettelægge et individuelt praktikforløb ved private virksomheder, siger Ib Christensen.
Forløbet Erhverv med mening kan også suppleres med forløbet ”Lær om livet”, hvor eleven bliver forberedt til at flytte hjemmefra og stå på egne ben.  
- Det er vigtigt, at de unge vælger den rigtige uddannelse, selvom det betyder at de skal flytte hjemmefra og klare sig selv, men det kan være et stort skridt, siger Ib Christensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"