Rebildryttere på kursus

Tirsdag, 08/12/2009 14:42

Rytterne fra Rebild Sportsrideklub er meget opmærksomme på, at det ud over daglig ridning også er meget vigtigt at videre udvikle sig gennem forskellige kurser. Derfor har seks rytterne netop gennemført Ryttermærke grad 4. 
Underviser Maria Gram fortæller at rytterne gennem seks uger har arbejdet med emnet hestens læring samt konkurrencedeltagelse. Selve eksamen gennemførte pigerne flot. De viste at de havde stor forståelse for hesten og hvordan man opnår den respekt for dyrene, der skal til, hvis man vil have et godt og sundt samarbejde med sin hest både til træning og på stævnepladserne. 
Underviser Maria Gram fortæller videre, at de seks piger fra Rebild Sportsrideklub nu er klar til at deltag i stævner på distriktsplan, og håber at de får mange gode ture på stævnebanerne rundt i regionen. Rideforbundet opfordrer også rytterne til at tage disse kurser for at ruste sig bedre til hestehold og ikke mindst sikkerheden omkring hestene.
De seks dygtige ryttere er Nicoline Frey, Maria Holm, Cathrine Nielsen, Mie Buus Møller, Laura Lambæk og Caroline G. Nielsen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"