Rejs med Ældre Sagen i 2010

Onsdag, 06/01/2010 09:48

I år er der ikke så mange rejser på programmet i Ældre Sagen i Rebild kommune, men da det er en af de sidste chancer for at rejse med EU-tours – og Poul Erik Uttrup – er der sikkert stor interesse for det.
Der vil bl.a. være muligheder for at komme til Nordkap og Lofoten, Korsika og Sardinien og til “Frankrigs hjerte” – og så er der lige den tur, der hedder “Katten i sækken”. Det er en speciel rejseoplevelse, som EU-tours har specialiceret sig i. I år går den til Sverige.
Men vil du høre nærmere, så mød op på Rebildhus den 18. januar. Her vil seniorkonsulent Poul Erik Uttrup fra EU-tours komme nærmere ind på de rejser, han har at byde på. Desuden vil han fortælle lidt om langtidsplanlægning – om forventede rejser i 2011.
Det er et arrangement, der laves af Ældre Sagen i Rebild, der består af de to lokalkomiteer Skørping og Støvring, og teknisk rejsearrangør er EU-tours.
Se annonce i bladet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"