Rejsegilde hos Jættebyg i Suldrup

Onsdag, 09/06/2010 11:04

Forleden holdt Jættebyg
rejsegilde på endnu en udvidelse af værkstedet på Skelhøjsvej i Suldrup og ruster sig til fremtiden for fremstillingen af skræddersyede vinduer og døre.
Den nye hal er på 650 m2 og skal blandt andet rumme et nyt miljørigtig behandlingsanlæg.
Firmaet rådet nu over 2000 m2 værksted-, lager-, velfærd- og kontorlokaler.  
På værkstedet fremstilles der fortrinsvis vinduer og døre og andre snedkeriopgaver, og er samtidig base for firmaets tømrerafdeling, som arbejder på byggepladserne i området.
Indtil i fredags var der beskæftiget 34 personer – det højest antal i firmaets historie -  men på grund af en usædvanlig nedgang i hele
vinduesbranchen er der reduceret i antallet af medarbejdere på værkstedet, mens tømrerafdelingen er øget.
Efterspørgslen på vinduer og døre forventes snart at stige igen og så forventer  Jættebyg at stå klar med et nyt og moderne værksted, hvor produkterne er CE-certificeret og DVCmærket, der opfylder nutidens krav til kontrol og kvalitet. Det forventes at give øget beskæftigelse på værkstedet.
- Hele branchen befinder sig i øjeblikket i et vakuum, som jeg tror hænger sammen med sidste års tilskuds-ordninger, siger direktør Per Lykke. - I de 30 år jeg har været i branchen har jeg aldrig oplevet et så stille forår, men jeg ser meget fortrøstningsfuld på fremtiden. Vores speciale på værkstedet med de skræddersyede vinduer og døre, vil der helt sikkert blive efterspørgsel på igen.
Per Lykke har været firmaets leder de sidste 23 år, og  startede her for omkring 30 år siden, hvor han selv stod i spidsen for udviklingen af vinduer og døre.
- Som fra starten, er ledelsen og ejerskabet delt ud på flere hænder, og det er nok en af de dybere årsager til at vi går mod strømmen med nye investeringer og positive tanker.
- Vi har igennem årene fortsat med at få de unge med i ejer- og lederskabet.  De nye  skud har tilført ny energi til de  gamle rødder, så stammen har stået stabilt både i medgang og modgang.  Firmaet bygger stadigvæk på nærheden til kunderne og dygtige medarbejdere der arbejder sammen, som på et godt  fodboldhold.
- Vores unge tømrermester måtte desværre stoppe for et par år siden pga. af stress.  Det har medført ændring i strukturen, hvor ansvaret nu er delt ud på flere skuldre, og hvor vi prøver at støtte hinanden i hverdagens opgaver.
- Man er ikke meget for at bruge titler hos Jættebyg. Alle er i arbejdstøjet, og tager fat hvor der er behov.  

Værkstedet
Bent Søgård, 35 år, er daglig leder af værkstedet.  Han er udlært bygningsnedker hos Jættebyg i 1993 og har suppleret med lederuddannelse og med kurser i ny teknologi.
Han har stået i spidsen for firmaets seneste udvikling af vinduer og døre, der nu er CE-mærket og godkendt ved Teknologisk Institut, som er kundens garanti for kvalitet og holdbarhed, og er foreskrevet ved de fleste byggerier i dag og foriøvrigt et lovkrav siden 1. februar 2010.
- I bund og grund handler det om de gamle håndværker dyder, hvor der blevet lagt vægt på den rigtige råvare og så ”kæle” for materialet under bearbejdelsen, siger Bent Søgård.
- Vi bruger i dag en udsøgt og dyr kerne fyrretræ fra Sverige i højeste kvalitet, der har fået den rigtige behandling allerede i opskæring og i tørringen. Efter samme principper udvælges det mahogni, der anvendes ved cirka 1/2 delen af produktionen.
Dernæst er maskinsnedkerne omhyggelige med bearbejdelsen, så man opnår en meget høj kvalitet og lang holdbarhed.
Med det nye behandlingsanlæg holder vi hele processen i eget hus. Det sikrer den bedste kvalitet hele vejen igennem, fortæller Bent Søgård, som oplyser at kunderne er tømmerhandlerne, byggefirmaer og private.

Tømrerafdelingen
I spidsen for de mange tømrer opgaver står de to tømrer byggeledere, Thomas Valsted og Ib Bengtsen.  
Thomas er udlært tømrer fra Jættebyg i 1990 og har i de forløbne knap 20 år, arbejdet med byggeri og renoveringsopgaver rundt om i Himmerland, men også i Tyskland og sågar med byggeri som FN soldat i det tidligere Jugosla-vien.  
Sidste år vendte han tilbage til lærepladsen i Suldrup, men nu som leder, sammen med Ib, som er tidligere selvstændig og har flere års erfaring som projektleder.  
I tømrerafdelingen arbejdes der med alle former for renovering og byggeopgaver, store som små og påtager sig også total entrepriser.  
Den største arbejdsplads i øjeblikket er renoveringen og tilbygningen på Suldrup Skole. En opgave til omkring  4 mill. kr.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"