Rollespillere rykker i skoven

Tirsdag, 06/04/2010 22:13

I marts var mange af rollespillerne samlet i Hvanstrup for at forberede sig på forårets spil. Der blev fremstillet forskellige redskaber og dragter, der blev skrevet på historien - og så blev der naturligvis kæmpet et par slag for at indøve markørslagene.
I alt er der registreret godt et halv hundrede drenge og piger i alderen fra 7 år og opefter i foreningen, som i forbindelse med forårets spil åbner for, at også forældre og bedsteforældre kan spille med. I forvejen er der forældre i skoven i forbindelse med spillene, hvor de bemander "plotten" og kroen. Men har man lyst til at deltage aktivt i spillet, kan man altså også de - nogen som mange af børnene synes er rigtig sjovt.
Uhrehøje Rollespil modtager gerne nye rollespillere, så har man lyst og interesse i at være med, er det blot at møde op i skoven på lørdag, hvor man også kan høre mere om arbejdet i foreningen.
Der spilles yderligere to gange her i foråret, nemlig i starten af maj og i midten af juni, hvorefter der er sommerferie. Til efteråret forventes der også at være 2-3 rollespilsdage.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"