Så blev træet tændt

Lørdag, 28/11/2009 11:56

LØGSTØR: Fredag den 28. november kom julemanden forbi Østerbrogade med hans nisseorkester og brandbiler.
Den traditionsrige tænding af juletræet startede kl. 16.00 med truende skyer forude. Det holdt dog tørt, så de mange fremmødte kunne se det flotte juletræ med alle dens lys.
Forinden havde Løgstør Koret sunget julesalmer på smukkeste vis.
Løgstør Garden, klædt i flotte nissedragter, gik march igennem Østerbrogade med julemanden foran kørende i brandbilen fra Falck. Efter at juletræet var tændt, var der nisseunderholdning for børnene.
Byens handlende havde på behørig vis sørget for en rigtig flot ramme, idet byens facader og træerne er blevet pyntet med lys, der nu stråler om kap med juletræet.
Søndag er der i Løgstør Hallerne en stor, gammeldags juletræsfest. Der vil bl.a. være dansemusik samt et flot trylleshow for børnene.
Læs også Vesthimmerlands Folkeblad i den kommende uge.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"