Sølvbryllup i Stubhuset
Tirsdag, 08/12/2009 14:15
STØVRING: Det er på ingen måde usædvanligt at et sølvbrudepar fejrer sølvbryllup i Stubhuset, men aftnes par må siges at være lidt ud over det sædvanlige. Der var nemlig tale om Monte og Bello også kendt som Niels Olsen og Thomas Mørk, der udgør cirkustruppen MonteBello. De to fandt sammen på Teaterskolen for 25 år siden, hvor de startede med at lave gadeteater. Gennem årene har de optrådt med forskellige shows både udendørs og indendørs. Det seneste show, “Det går ufattelig godtâ€, foregår heldigvis indendørs, og kunne derfor trække næsten 200 mennesker i Stubhuset på en råkold og mørk decemberaften.
Det aldrende par gjorde fin entre under den selvbårne æresport, begge iklædt dyner og pudevår, med musikalsk ledsagelse af â€Det er så yndigt at følges adâ€. Gæsterne blev budt velkommen med nummeret “Vi er hjemme igenâ€, en selvfed hyldest til parret selv, men også en kærlig velkomst til publikum. Showet var skudt gang og stemningen i top.
De følgende indslag var en skøn blanding af revy, stand up, politisk satire, sangnumre, fælles sang, fælles dans, og hilsen på hinanden. Både mænd og kvinder måtte synge med på “Rythm in My Bodyâ€, og så skulle der oven i købet danses til. Det er vi ikke vant til i Stubhuset, men projektet lykkedes fuldt ud til stor morskab for alle.
Hele showet blev godt garneret med parrets åbenlyse forkærlighed for diverse opløselige og uopløselige medikamenter, som parret konstant måtte indtage for at holde showet i gang. På finurlig vis lykkedes det at binde showet sammen ved møderne henover pilleglasene.
Kapelmester Joakim Pedersen var også med til at binde showet sammen. Der blev ikke gjort det store væsen ud af ham, men han var der. En vigtig brik, der på sin stille facon fik alt det underlæggende til at fungere.
Som ethvert andet sølvbrudepar så vi dem være både med og mod hinanden. Aftenens højdepunkt var en scene, hvor de absolut var imod hinanden. Det udviklede sig ligefrem til et meget korporligt slagsmål, udført i dæmpet belysning, uden lyd, men i slow motion. Det var ustyrligt morsomt, og samtidig dybt fascinerende. Morsomt fordi det havde alle elementer af et vaskeægte, primitivt slagsmål og fascinerende fordi hver detalje var indstuderet så bevægelser, mimik og grimasser passede perfekt sammen. Meget imponerende.
Alt sluttede dog i fryd og gammen, og efter at have overværet aftenens blandingsmisbrug af festlige medikamenter og crazy humor, var det tid til farvelsang.
Parret gav udtryk for at det var svært at sige farvel til så dejligt et publikum, men det gik lidt nemmere med farvelsang og ekstranummer efter der var kastet et par skillinger på scenen.
Kritiske anmeldere har opfordret parret til at overveje en skilsmisse, men herfra kan vi kun sige: “Gå efter guldetâ€.
Ordet er dit