Søs Fenger i Stubhuset

Onsdag, 18/11/2009 08:29

STØVRING: Søs Fenger er kendt og elsket af de fleste danskere gennem flere generationer.
Søs Fenger startede sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco -  og det både på dansk, svensk og engelsk; På én gang har Søs Fenger således på forunderlig vis formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele vejen.
Nu får du chancen for en uforglemmelig aften i selskab med Søs Fenger og hendes store hits, samt en række af Søs udvalgte ynglingssange, både fra eget repertoire men også fra det store, skønne hitkatalog fra hendes favorit sangskrivere, torsdag den 26. november.
Glæd dig til en intim aften, hvor Søs er i tæt kontakt med publikum og undervejs også vil fortælle og øse ud af sine mange oplevelser, erfaringer fra livet som sangerinde og ikke mindst om sin store passion; musikken og de mange gode sange.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"