Salmebøger til friplejehjemmet

Tirsdag, 19/01/2016 17:20

Succesen har givet travlhed i hverdagen og også blandt Foreningen Hesselvangs Venner, har man mærket påvirkningen af det støt stigende antal beboere. Det har nemlig skabt efterspørgsel efter forskellige aktivitetsfremmende tiltag. Blandt andet salmebøger, hvor beboerne som fælles beskæftigelse har mulighed for at dyrke glæderne og fællesskabet ved at synge sammen, især ved gudstjenester.

Salmebøger er imidlertid bekosteligt at anskaffe. Derfor valgte Foreningen Hesselvangs Venner at søge Spar Nord Fonden om økonomisk bistand til at indkøbe de nævnte salmebøger.

Som det fremgår på billedet er det en glad afdelingsdirektør for Spar Nord Farsø, Ole Kuhr, som har imødekommet ansøgningen og overrækker 40 salmebøger til beboerne. Spar Nord fonden har doneret kr. 5000 og Hesselvangs Venner har suppleret med resten.  

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"