Samfund og demokrati i Aars

Af Ture Damtoft, Onsdag, 10/11/2021 08:00

AARS: Det var nogle meget unge og måske aspirerende politikere, der tirsdag indtog stolene i byrådssalen i Aars.

De to 8. klasser fra Aars Skole var på besøg som en del af deres forløb i samfundsfag.

Borgmester Per Bach Laursen og pressechef Mike Bunde Jensen tog imod, og fortalte bredt om arbejdet i kommunen, og hvor store beslutninger der bliver taget på f.eks. skoleområdet.

- Det gik rigtig godt. Eleverne var gode til at stille spørgsmål udfra det, de havde forberedt. Per var god til at svare, også på et niveau, hvor eleverne kunne være med. Han fortallte både, hvad det vil sige at være borgmester men også om byrådets arbejde. De lærte om, hvor gammel man skal være, at man ikke skal have en speciel uddannelse, og at alle kan få indflydelse. Man kan gå med en drøm om at blive borgmester, men det kræver, at man kommer ud og fortæller om sit budskab. Nu skal de med i Messecenteret på tirsdag for at se en valghandling, en del af dem har aldrig været med deres forældre til et valg, så de kender det slet ikke. Det er en del af vores arbejde i samfundsfag, hvor de skal lære om det danske demokrati som en del af både deres uddannelse men også almene dannelse, siger klasselærer Pia Grønhøj.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"