Seniordans i Aars skifter leder

Af Torsten Hansen, Torsdag, 22/08/2019 12:45

AARS: Efter mange år som leder af seniordans i Aars har Elly Engedahl besluttet at stoppe som leder.

Det er en epoke, som er slut efter næsten 30 år som frivillig leder, hvor hun har haft mange gode oplevelser.

Det er heldigvis lykkedes for Seniordans at finde en afløser. Inger Andersen, Løgstør, har sagt ja til at tage over.

Hun vil fredag formiddag lede dansen i Bymidten i Aars. Sæsonen begynder dog først midt i september.

- Vi håber, at mange vil være med, og har lyst til at udfordre hoved og krop på dansegulvet, siger Jonna Jakobsen og Birgit Mølgaard Hansen, Seniordans.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"