Sparekassen Hornum fejrer 15 års fødselsdag

Tirsdag, 02/02/2010 15:26

Den lille, lokale sparekasse voksede sig stor og stærk. Lokalerne blev for trange, og I 2003 blev en ”ny”, flot sparekasse indviet på adressen Torvet 4.
Sparekassens slogan ”Vi sætter ting i sving!” bliver også i Hornum omsat til aktiv handling, hvor sparekassen lige siden starten har støttet og samarbejdet om nye, gode initiativer. Mange foreninger og ildsjæle nyder godt af dette samarbejde, der bidrager til at skabe gode rammer for foreningerne og spændende aktiviteter i de små lokalsamfund, som udover Hornum også omfatter bl.a. Vester Hornum, Gundersted, Haubro, Hyllebjerg, Gatten, Blære og Flejsborg.
Normalt får man en fødselsdagsgave, når man fylder år, men Sparekassen Hornum har i stedet valgt at give en gave, nemlig i alt 5.000 kr., som lokale borgere og foreninger kan søge om til en god aktivitet.

Et ansøgningsskema kan afhentes i Sparekassen Hornum på næste torsdag, hvor fødselsdagen fejres med boller og kakao til alle, som kigger forbi.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"