Sparekassen lukker afdelingerne i Ullits, Strandby og V. Hornum

Torsdag, 10/12/2009 00:08

- Sparekassen har fastholdt de 3 afdelinger så længe, der var en rimelig aktivitet i forhold til forbrug af ressourcer til bygninger, teknik og 1 – 2 medarbejdere.  Aktiviteterne er faldet kraftigt gennem de seneste år i takt med, at flere og flere bruger netbank og betalingskort.
Samtidig er behovet for god og uforstyrret rådgivning øget, og det kan være svært at passe ind i deltidsåbne afdelinger for medarbejdere, der samtidig skal bruge tid på kørsel og være opmærksom på risikoen for røveri, siger direktør Mogens Jensen.
Stadigt muligt at hæve penge
Vi har overvejet meget nøje, hvordan vi kan være med til at sikre, at de lokale kunder rammes mindst muligt af lukningerne, fortæller Mogens Jensen videre, og det betyder, at vi etablerer en købmandsløsning i Vester Hornum og i Ullits i samarbejde med de to lokale købmænd Niels Jørgensen og Jens Chr. Knudsen. I Strandby fastholder vi pengeautomaten i den nuværende sparekassebygning.
Vil fortsat bidrage til det aktive lokalsamfund
Sparekassen Farsø vil fastholde sit store lokale engagement med støtte til foreninger og lokale ildsjæle, selvom de tre afdelinger lukker.  
Desuden vil der blive oprettet en særlig – og ekstra aktivitetspulje på 100.000 kr. til hvert af de 3 områder til gode aktiviteter, der bidrager til et godt og aktivt lokalsamfund.
Den 14. og 15. januar 2010 afholder Sparekassen Farsø et lille arrangement for de trofaste kunder og lokale samarbejdspartnere, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de fremtidige muligheder.
- Vi håber på forståelse for vores beslutning, der bestemt ikke har været let, men fornuftig set i forhold til ressourcer, som vi tror kan bruges endnu bedre til fordel for kunderne, lokalsamfundet og sparekassen, slutter Mogens Jensen

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"